Så meget koster det at have en hund
En hund er ingen billig investering.
Hunden er ikke kun dyr at købe, men som regel også dyr i drift, da der skal købes både mad, legetøj og møbler. Derudover skal der bruges penge på vaccinationer, medicin og meget mere. Går du med tanker om at købe hund, men er du ikke helt sikker på, at du rent faktisk har råd, så bør du læse denne guide vedr. hund og økonomi. Lad os gøre dig meget klogere på emnet, så du kan finde ud af hvor meget det koster at have en hund.
Anskaffelse
Der skal først og fremmest sættes penge af til selve købet.
Hvad koster en hund?
Det er af gode grunde svært at svare på dette spørgsmål. Prisen på en hund kan nemlig variere markant alt efter race, alder, helbred, stamtavle og meget mere. Det er for eksempel dyrere at købe en hund med stamtavle end en blandingshund. De fleste hunde bliver i øjeblikket handlet til mellem 500 og 12.000 kr. Der findes dog både billigere og dyrere hunde, som ofte afhænger fuldstændig af race og stamtavle, som har en stor betydning i hundeverdenen.
Dyrlæge
Selvom det ikke er specielt rart at tænke på, så kan der desværre ske det, at din kommende hund kommer til skade eller bliver syg. Skulle uheldet være ude, så er du nødt til at lægge vejen forbi din foretrukne dyrlæge, som selvfølgelig tager sig betalt for sit arbejde. Et sundhedstjek vil i sig selv hurtigt kunne løbe op i 1.000 kr. Det kan dog godt blive endnu dyrere, hvis hunden er kommet alvorligt til skade. Netop derfor er det så vigtigt at forsikre sin hund og desuden huske at lægge penge til side til uforudsete udgifter.
Da dyrlægeregninger sommetider kan løbe op i over 10.000 kroner, kan det være nødvendigt at låne penge, såfremt man ikke har en økonomisk buffer. Klik på dette link for at læse alt om lånemulighederne på nettet.
Udstyr og legetøj
Dernæst skal der bruges penge på udstyr og legetøj til hunden. Ligger du hverken inde med snor, halsbånd, børste eller kurv til hunden, så må du påregne at skulle bruge omkring 2.000 kr. på nyt udstyr og legetøj. Selvom det kan være hyggeligt at besøge en fysisk dyrehandel, så vil vi anbefale dig at shoppe hundeudstyr og hundelegetøj på nettet. Her er der nemlig ofte en masse gode tilbud.
Foder
Så kommer vi til den helt tunge udgiftspost; foder og godbidder.
Hvor meget det koster at fodre en hund afhænger ikke kun af hundens størrelse og appetit. Det afhænger også af, hvilke mærker man køber. Der er nemlig store prisforskelle på hundefoder.
Vores kvalificerede bud er, at det koster mellem 10 og 15 kr. at fodre en mellemstor hund om dagen. Dette tal kan du så gange op med 12 eller 365, hvis du vil finde dine månedlige eller årlige udgifter til foder til din hund. Det bliver til rigtig mange penge over tid. Der er heldigvis rig mulighed for at spare penge på hundefoder; ved at gøre brug af gode tilbud og ved at vælge et billigere mærke.
Forsikring
Her har vi endnu en obligatorisk udgiftspost; den lovpligtige hundeforsikring.
Alle hundeejere har pligt til at tegne en hundeforsikring, uanset hvor flittig man nu engang er til at passe og opdrage sin firbenede ven. Det kan have fatale konsekvenser ikke at tegne en forsikring, hvorfor vi ikke vil anbefale dig at tage chancen.
En god og dækkende hundeforsikring vil som regel koste mellem 100 og 200 kr. om måneden. Et godt råd er at indhente flere forsikringstilbud, inden man tegner en forsikring. Du kan jo lige så godt gøre en indsats for at finde den billigste, så du ikke smider penge ud af vinduet, som kunne blive brugt til noget sjovere.
Pasning
Er du ofte ude at rejse, og har du ikke mulighed for at tage din hund med på farten, så er du formentlig nødt til at sætte lidt midler af til hundepension. Man giver typisk omkring 150 kr. i døgnet for at få passet sin hund. Denne udgiftspost har du dog mulighed for at kvitte, hvis du har nogle gode venner eller kollegaer, som gerne vil passe din vovse uden beregning. Du kunne jo være heldig.