Boligindretning og husdyr: Sådan gribes det an
De fleste danskere har mindst én ting til fælles; de elsker dyr. Det forholder sig i hvert fald sådan, at der efterspørges husdyr som aldrig før. Det indbefatter ikke kun hunde, men også katte, kaniner, skildpadder, marsvin og mange andre søde dyr. De kære husdyr er i dag at finde i omkring 44 % af alle danske husstande. Med andre ord holder næsten halvdelen af danskerne dyr af den ene eller anden art. Landets mest populære kæledyr er ikke så overraskende hunden – skarpt efterfulgt af katten.
Planlægger du at anskaffe dig et husdyr i form af en hund, kat eller et helt tredje dyr, så bør du overveje, hvordan du vil gribe din boligindretning an. Med en række mindre komplicerede indretningstiltag vil du kunne sikre de bedste levevilkår for din kommende firbenede ven. Vi hjælper dig med det hele. Er du derfor på udkig efter inspiration, så har du valgt at besøge den helt rigtige side.
Skab plads med praktiske møbler
Selvom ikke alle husdyr kræver lige meget plads, så er det vigtigt, at dit kæledyr har mulighed for at udfolde sig i trygge rammer. For at realisere dette ønske gør du klogt i at investere i pladsbesparende møbler. Mangler du for eksempel opbevaringsplads i hjemmet, så kan du gøre dig selv og dit kæledyr en tjeneste ved at købe et hjørneskab i stedet for et stort og klodset skab, som optager mere plads, end hvad godt er. Med et hjørneskab og andre relaterede møbler bliver der mulighed for at udnytte hver eneste kvadratmeter i hjemmet. Dermed bliver der mere plads til både dig og dit kæledyr.
Gå efter rengøringsvenlige møbler og tæpper
Sarte møbler og husdyr går ikke ligefrem i spænd – det siger næsten sig selv.
Uanset hvor godt man opdrager sit husdyr, så kommer man desværre ikke uden om, at de bliver snavsede og efterlader pletter i møbler m.v. Af følgende grund anbefaler vi at købe rengøringsvenlige møbler og tæpper. Det skal jo gerne være sådan, at man nemt kan rengøre sofaen eller lænestolen, hvis uheldet er ude. Da bl.a. hunde har det med at bide og kradse i møbler som hvalpe, ser vi ingen grund til at investere i alt for dyre møbler.
Byg et hundehus til haven
Vælger du at anskaffe dig en hund, så skal du foruden hundemøbler og hundemad overveje at investere i et hundehus. De fleste hunde nyder at tilbringe tid udenfor, hvorfor din hund helt sikkert vil sætte pris på et hundehus. Da hundehuse kan være ret dyre, anbefaler vi dig at designe og fremstille dit eget. Det kræver ikke andet end nogle brædder og noget basalt værktøj. Søg evt. yderligere inspiration på nettet, hvis du har mod på at lave et hundehus.
Ønsker du at få vist dit hjemmelavede hundehus frem på siden? Så skriv en e-mail til os. Vi vil hellere end gerne fremhæve gør-det-selv-projekter.